Kom til Girls Night Out på Yesterday

Forside
Søndag 16. juni 2019 kl. 08:00

Kom til Girls Night Out på Yesterday

Så er det endelig tid til endnu en fantastisk Girls Night Out hos Nordisk Film Biografer i Randers! Denne gang på den romantiske komedie 'Yesterday'.

Arrangementet finder sted onsdag den 26. juni kl. 18.30 (med filmstart kl. 19.00), hvor vi ruller den røde løber ud og byder velkommen med dejlige bobler, lækre snacks og musik i ægte Beatles-stil. Så tag dine bedste veninder under armen, og kom med til en fantastisk aften i biografen! Billetter kan bestilles via www.nfbio.dk

FILMENS HANDLING

Hvad ville du gøre, hvis du var den eneste der kunne huske The Beatles? Oscar-vindende Danny Boyles 'Yesterday' udforsker en verden, hvor den ikoniske gruppe The Beatles er sporløst forsvundet.

Den talentfulde Jack har længe søgt efter sit gennembrud inden for den musikalske verden, men er ved at kaste håndklædet i ringen. En ulykke ender dog med at vende alt på hovedet.

Da Jack vågner, er han den eneste der kender til The Beatles. Det er som om, at de er forsvundet fra jordens overflade, og aldrig var til stede. Det byder på nogle store dilemmaer for den unge musiker, der pludselig har mulighed for at udgive bandets største hits som hans egne.

Jack bliver spillet af Himesh Patel, der har sin store filmdebut med rollen. Han kendes primært for tv-serien 'EastEnders'. Derudover medvirker bl.a. Lily James, Kate McKinnon, Ana de Armas samt Ed Sheeran og James Corden.

Den romantiske komedie 'Yesterday' er fyldt med The Beatles største hits, og instrueret af Oscar-vindende instruktør Danny Boyle, der også står bag bl.a. 'Slumdog Millionare' og '127 Hours'.


© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.