Kolonihavehus brændt ned i Randers

112
Mandag 30. november 2020 kl. 11:50

Kolonihavehus brændt ned i Randers
Arkiv billede



Et kolonihavehus på Porrevej i Randers NV brændte søndag aften helt ned. Det var ejeren af kolonihavehuset, der selv ringede efter hjælp, da han opdagede branden kl. 23.53.

Huset var helt overtændt, da brandvæsnet kom frem, og det stod ikke til at redde. Der var ingen personer i huset, og ingen kom til skade.

Det var formentligt nogle stearinlys, som ejeren havde glemt at slukke, der forårsagede branden. Han blev derfor sigtet for overtrædelse af beredskabslovgivningen.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.