Kampen for handicappede og udsatte fortsætter

Tirsdag 17. april 2018 kl. 11:01

Kampen for handicappede og udsatte fortsætter
Kasper Fuhr Christensen, Vestervold 17, Randers - medlem af Randers Byråd for Velfærdslisten.
LÆSERBREV Af Kasper Fuhr Christensen, Vestervold 17, Randers - medlem af Randers Byråd for Velfærdslisten.

Det er en stor sejr, at et flertal nu vil sparke spareplanen på socialområdet til hjørnespark. Det viser, at det stærke folkelige pres på politikerne har virket.

Men det er vigtigt at huske, at det store slag ikke er vundet endnu. Planen er nu udskudt til budgetforhandlingerne efter sommerferien, så kampen fortsætter.

Spareplanen indeholder nedskæringer på intet mindre end 52 millioner kroner over de næste fire år. Blandt nedskæringerne er en lukning af Bifrost og SAM-foreningen. Nedskæringerne vil være gift for mennesker med handicap, psykisk sårbare og andre udsatte mennesker.

Jeg er derfor glad for, at et flertal vil være med til at sikre, at vi kan holde hånden over nogle af de allermest sårbare mennesker i vores kommune. Det skal de have ros for. Men det undrer mig i den grad, at Torben Hansen og resten af Socialdemokratiet ikke vil være med til at sætte nedskæringerne på pause. I stedet vil de stikke sparekniven i de svageste. En nedskæringsiver, der er i klar strid med de socialdemokratiske valgløfter.

Nu gælder det om at få spareplanen revet helt i stykker. Derfor er det vigtigt, at de mange gode kræfter, der går ind for en ordentlig hjælp til kommunens allermest sårbare borgere, fortsætter kampen!

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.


© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.