Intimkoncert med Cæcilie Norby på Hotel Randers

Forside
Onsdag 22. maj 2019 kl. 10:00

Intimkoncert med Cæcilie Norby på Hotel Randers

I efteråret vil Cæcilie Norby være i alles hjem når det populære Tv-show Toppen Af Poppen ruller over skærmen.

Fredag den 11. oktober kan man opleve hende til en af hotellets populære intime koncerter. Her vil hun vise publikum, at hun bestemt ikke har glemt poppen. Med sig har hun back up af fineste klasse: pianist Søren Bebe og bassist Kristor Brødsgaard.

Cæcilie Norby har haft en imponerende karriere, som kun få herhjemme har formået at gøre hende efter. Hun slog for alvor i gennem for ca. 30 år siden med jazz/rock-orkestret Frontline,
blev fast inventar i en enhver pladesamling med pop/rock-gruppen OneTwo og har siden slået sine folder internationalt, hvor hun har opnået stor anerkendelse.

Bare i 2019 har hun turneret hele Europa rundt med hendes European Sisters, bestående af nogle af de mest anerkendte kvindelige musikere fra Europa.

Der er lagt op til en hyggelig aften, hvor hotellets kokke, inden koncerten, serverer en lækker 3 retter menu.
Pris pr. person: DKK 1195,- inkl. menu, intimkoncert og gebyr (ekskl. drikkevarer)
”Pop-Up baren” og Brasserie Mathisen holder efterfølgende åbent for et hyggeligt ”after–party”

Man kan læse mere om aftenens program på hotelranders.dk/events/Cæcilie Norby

Ønsker man at fuldende oplevelsen tilbydes værelser med overnatning og morgenmad, til specialpriser.

Billetter sælges i receptionen på Hotel Randers eller via hr@hotel-randers.dk og skal betales ved bestilling.


© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.