Ingen skal blive mere syge af mødet med jobcentret

Debat
Torsdag 9. juni 2022 kl. 13:30

Ingen skal blive mere syge af mødet med jobcentret
Rosa Lykke Yde, Medlem af Randers Byråd for SF Randers


Af Rosa Lykke Yde, Medlem af Randers Byråd for SF Randers

Ingen skal blive mere syge af mødet med jobcentret

Sagen om den 28-årige Rasmus Dalgaard, der i sit møde med Jobcenter Randers har udviklet PTSD har bragt sindene i kog i det ganske land.

Således også SF-Randers, der nu foreslår en række tiltag, der skal forhindre at en lignende situation opstår. For sagen om Rasmus Dalgaard er langt fra den eneste.

"Vi hører flere personlige og gribende beretninger om mennesker, som desværre bliver mere syge, imens de er i forløb hos jobcenteret, eller som i årevis bliver fastholdt i det ene meningsløse forløb efter det andet," siger Rosa Lykke Yde, formand for Socialudvalget i Randers Kommune.

Hvis det står til Rosa Lykke Yde skal lovgivningen ændres, så der bliver fokus på at hjælpe folk, fremfor at jage den sidste gnist ud af dem. Hun er dog klar over, at det kan have lange udsigter. Derfor har hun sendt et forslag til næstkommende byrådsmøde.
"Vi vil med forslaget igangsætte en proces, for at løse nogle af problemerne. For eksempel måden jobcentret vægter udtalelser fra læger," siger Rosa Lykke Yde.

Som en del af den proces skal der nedsættes en arbejdsgruppe, hvor både medarbejdere, ledere, forvaltning, de faglige organisationen, erhvervslivet, handicaprådet og udsatterådet inddrages. Arbejdsgruppen skal arbejde med, hvordan der skabes en positiv forandringsproces i Jobcenter Randers.

Som følge af sagen om Rasmus Dalgaard har flere byrådsmedlemmer stillet forslag om en ekstern undersøgelse af Jobcenter Randers. Det vækker ikke udelt begejstring hos SF.

"I SF ønsker ikke at betale eksterne konsulenter over en million, af skatteborgernes penge til en undersøgelse. Penge som vi har brug for andre steder. At tilbyde borgerne den rette hjælp koster penge og det mener vi er bedre at prioritere, end at betale dyre konsulentfirmaer," siger Rosa Lykke Yde.

Ifølge hende gør medarbejderne på gulvet hvad de kan, med de rammer og muligheder de har.

SF vil derimod, med sit forslag, skabe en mere borgervenlig afgørelsespraksis, hvor borgerne bliver hurtigere afklaret. Hvilket man i højere grad lykkes med i andre kommuner, på trods af at lovgivningen, som er ens for os alle, er det altoverskyggende problem.

“For mig er målet klart. Jobcenter Randers skal, inden for gældende lov, afklare borgerne hurtigere og giv den rette hjælp.” Slutter Rosa Lykke Yde, som har sendt et ændringsforslag til et forslag om en stor ekstern af jobcentret som skal behandles på byrådsmødet 13. Juni 2022.

Du kan læse ændringsforslaget herunder

Ændringsforslag – Til forslag om ekstern undersøgelse af jobcentret.

SF stiller følgende ændringsforslag med henblik på skabe en positiv forandringsproces i jobcentret. Vi vil, med forslaget, igangsætte en proces for at løse nogle af problemerne, frem for at betale eksterne konsulenter over en million. Penge som vi har brug for andre steder. At tilbyde borgerne den rette hjælp koster penge og det mener vi er bedre at prioritere, end at betale dyre konsulentfirmaer.

Loven er ens overalt, men fortolkes meget forskelligt fra kommune til kommune. Tag eksempelvis antallet af revalideringer. Der bliver tilkendt langt færre i Randers, end i mange andre kommuner.

At så mange borgere kommer i klemme i systemet, skyldes i høj grad de indbyggede økonomiske incitamenter, der er i refusionssystemet. De afføder en række uhensigtsmæssigheder og betyder i sidste ende, at syge og udsatte borgere risikerer, at blive fastholdt alt for længe i jobprøvning, før der kommer en afklaring. Mange oplever at de skal afprøves i meningsløse forløb og at jobcentret altid kan finde endnu en praktik, som en borger skal afprøves i, før de endeligt kan afklares.

I SF mener vi at en ekstern undersøgelse af området vil netop vise det billede, samt at der sker fejl i en række afgørelser. - Det ved vi godt.

Den vil også pege på, at mange har en dårlig oplevelse i mødet med Jobcentret, mens andre har været tilfredse. -Det ved vi også godt.

Tiden er, i stedet, inde til politisk handling og til at sætte vores egen folk og samarbejdspartnere i gang med en forandringsproces.

Derfor foreslår vi i SF:

1- Der nedsættes en lokal arbejdsgruppe bestående af folk fra forvaltningen, lokalledelsen, medarbejdere, faglige organisationer, en relevant fra aktør fra erhvervslivet, udsatterådet og handicaprådet. Arbejdsgruppen skal sammen, arbejde med et bud på ”fremtidens jobcenter i Randers”.

Arbejdsgruppen skal undersøge og komme med sin vurdering af:

• Hvordan der kan skabes en højere faglighed på Jobcentret, og i hvilket omfang det vil forbedre sagsbehandlingen?

• Om en større beslutningskompetence til den enkelte sagsbehandler, vil have positive effekter?

• Hvordan jobcentrets- lærings/evalueringskultur er, og hvad den giver anledning til af justeringer?

• Kan der arbejdets på en mere ”positiv fejlkultur”, hvor der i højere grad fokuseres på at lære af fejl, fremfor at undgå fejl. Vil en sådan kultur skabe et forbedret arbejdsklima, og en forbedret beslutningsproces?

• Hvad er brugernes oplevelse af inddragelse og relevans i tilbuddene? Hvordan får vi en helhedsorienteret tilgang til borgerne?

• Hvordan inddrager jobcentret sundhedsfaglige udtalelser i sin sagsbehandling? Herunder om der ofte bliver truffet beslutninger i strid med sundhedspersoners udtalelser? Og på hvilken måde vi sikre, at afgørelserne, sker ud fra sundhedsfaglige vurderinger?

• Hvilke forbedringspotentialer er der for at forbedre og optimere processer, indsatser mv?

• Hvordan det tværprofessionelle samarbejde fungerer med interne og eksterne samarbejdspartnere (set fra begge sider). Og hvordan vi sikre medarbejdernes generelle trivsel?

Arbejdsgruppens resultater fremlægges for beskæftigelsesudvalget og byrådet når arbejdet er fuldbragt.

SF ønsker at borgerne får mere hjælp, møder en mere borgervenlig afgørelsespraksis og ikke mindst hurtigere bliver afklaret. Særligt borgere med nedsat arbejdsevne afklares hurtigere end det er tilfældet i dag. Det lykkes man, i nogen grad, med i andre kommuner. Dette på trods af at lovgivningen, som er ens for os alle, er det altoverskyggende problem.

2- Derfor bedes forvaltningen, i dialog med en eller flere kommuner, som har gode resultater med hurtigere afklaringer, tilpasse/ændre sin praksis. (fx Viborg, Middelfart eller Herning) Målet er at Jobcentret, inden for gældende lov, kan afklare borgerne hurtigere og giv den rette hjælp.

I den forbindelse bedes forvaltningen redegøre for, hvilke lovregler, der modarbejder eller besværliggør Jobcentrets arbejde. Specielt i forhold til udsatte og syge borgere. Et svar der evt. vil kunne bruges til et fælles brev fra byrådet for at presse på for bedre løsninger fra Christiansborg.

Forvaltning bedes også vurdere om der er tilstrækkeligt ressourcer i Jobcenter Randers, så jobcentret kan tjene sit forhold og hjælpe folk tættere på arbejdsmarkedet.

3- Der er på landsplan foretaget flere undersøgelser af borgernes oplevelse med Jobcentret. Arbejdsmarkedsforvaltningen bedes oplyse, om der er udbredt utilfredshed blandt brugerne af Jobcentrene. Specielt om der er forskel på oplevelsen blandt borgere tættere på arbejdsmarkedet og udsatte/syge borgere.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.