Ingen gyldig arbejds- og opholdstilladelse - risiko for menneskehandel

112
Tirsdag 14. marts 2023 kl. 16:00

Ingen gyldig arbejds- og opholdstilladelse - risiko for menneskehandel
Foto: Rigspolitiet


Østjyllands Politis Udlændinge- og grænsekontrolsektion foretog mandag middag en kontrol på en massageklinik i Randers C. Her traf betjentene en 35-årig thailandsk kvinde, som hverken kunne fremvise gyldig arbejds- eller opholdstilladelse.

Hun blev derfor anholdt og sigtet for ulovligt arbejde og ulovligt ophold, og hun tilbageholdes nu, mens Udlændingestyrelsen vurderer, om hun skal udvises af landet.

Derudover skal Center mod Menneskehandel foretage en vurdering af, om den 35-årige kvinde kan have været udsat for menneskehandel.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.