Infrastruktur: Diktatur eller demokrati

Debat
Torsdag 8. april 2021 kl. 08:54

Infrastruktur: Diktatur eller demokrati

.
Af: Jørgen Andersen, Stenaltvej 6, 8930 Randers NØ

Den tidligere Randers dreng og statsminister Jens Otto Krag blev kendt for sin berømte udtalelse.

”Man har et standpunkt til man tager et nyt”.

Om det er det samme der er sket for et ”stort mindretal” af byrådspolitikere og landspolitikere i Randers kommune, der tidligere gennem læserbreve og udtalelser har anbefalet at det enestre rigtige for at løse infrastrukturen i Randers kommune, ville være en broforbindelse over Randers Fjord uden om Randers by.

Kan det tænkes at mindretallet er blevet banket på plads af ledelsen i deres respektive partier? Så de nu i stedet for at holde fast i deres tidligere overbevisning om en broforbindelse uden om byen, nu i stedet går ind for en Klimabro der leder trafikken ind gennem byen.

Hvis vi skal tage tidligere udtalelser og synspunkter fra selvsamme politikere til troende, er jeg overbevist om, at hvis politikerne i Randers byråd fik lov til at stemme efter deres egen overbevisning ville flertallet for en klimabro blive ændret fra tallene 28-3 til 18-13. Hvis det er tilfældet, så smager det mere af diktatur end af demokrati.

En ny broforbindelse og projekt byen til vandet er den største investering der nogensinde er foretaget i Randers kommune.

Derfor påhviler der politikere og embedsfolk et kæmpe ansvar for at træffe den helt rigtige beslutning omkring Randers kommunes udvikling de næste hundrede år.

De politikere der påstår at nu bygger vi først en Klimabro, bagefter laver vi en Østbro. De stikker folk blår i øjnene.

Vi har kun et skud i bøssen.

Træffer vi det forkerte valg nu, hænger Randers kommunes borgere på beslutningen de næste hundrede år.

For mig personligt er valget helt klart. Vi skal have en fremtidssikret trafikløsning i form af en Østbro der leder trafikken uden om byen.





© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.