Indvielse af 5 stjernede Insekthoteller m/navneplader

Randers
Søndag 17. oktober 2021 kl. 14:00

Indvielse af 5 stjernede Insekthoteller m/navneplader

Af Carina Kondrup

Indvielse af 5 stjernede "Insekthoteller m/navneplader"

Landmark "Insekthoteller m/navneplader blev indviet på Nordre Fælled fredag den 15/10, hvor
Nørrevangsskolen, fritidshjemmene og børnehaverne i nordbyen gennemførte denne aktivitet med deres fælles børn.

Birgitte Kaas Sørensen fra Jennumparkens fritidshjem bød nordbybørnene velkommen til indvielse af deres landmark.

Borgmester, Torben Hansen, der selvfølgelig også går ind i arbejdet med verdensmålene, skulle klippe snoren denne dag.
Han holdt en fin tale til børn og voksne og takkede for det flotte arbejde med verdensmålene.

Efter borgmesteren havde klippet snoren var der en lille overraskelse til ham – han fik sit helt eget insekthotel. Borgmesteren fik selv lov til at indrette penthouselejligheden, og på øverste etage fik en meget fin seng – med navnet Torben - en dejlig placering.

Derefter sang alle børnene "Verdensskovssangen" – en sang lavet til denne lejlighed.

Birgitte Kaas Sørensen takkede Ivan Guldager fra Miljø og teknik for et formidabelt samarbejde og overrakte Ivan en lækker kurv med en navneplade med guldtrykket – "Træmanden Ivan Guldager"

Børnehavebørnene sang "Sur, sur , sur, lille bi omkring, og derefter sang Jennumparkens Børnekor m/insekter "Mariehønen Evigglad" og "Lille sommerfugl"

Arrangementet afsluttedes med fællessangen "Bim, bam, busse, og derefter drog børnene på "Naturbinge-løb"

Jennumparkens fritidshjem m/børnekor, Bysekretariatet og Randers Bibliotek samarbejder om "Al Verdens Kunst" i Nordbyen. Det er et kunst- og kulturprojekt med baggrund i FN's Verdensmål, som er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen.

Det var det første landmark i forhold til dette projekt, der blev indviet denne dag.

På Nordre Fællesdag i 2020 plantede børnene "Nordbybørnenes Verdensskov".
På Nordre Fællesdag i 2021 lavede børnene insekthoteller med tilhørende navneplader i træ, hvor de brændte deres navne i.

Ivan Guldager fra Miljø og teknik i Randers Kommune var behjælpelig med at plante verdensskoven i 2020. Han har i 2021 også fremstillet insekthotellerne og træskiverne, som kommer fra fældede træer i og omkring Randers.




.


© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.