Igen igen - 28 bilister sigtet for at køre for stærkt ved vejarbejde

Østjyllandidag
Onsdag 31. maj 2023 kl. 17:00

Igen igen - 28 bilister sigtet for at køre for stærkt ved vejarbejde
Pressefoto SikkerTrafik


Tirsdag aften og nat foretog Østjyllands Politi igen en fartkontrol ved vejarbejdet på Østjyske Motorvej nord for krydset med Herningmotorvejen.

I tidsrummet fra kl. 21.20 og kl. 03.00 blev 28 bilister målt til at køre for stærkt. De fleste står udelukkende til en bøde for hastighedsoverskridelsen, men fire kørte så stærkt, at de også får et klip i kørekortet.

Østjyllands Politi vil igen i aften foretage en lignende kontrol.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.