Humoristisk og tankevækkende teater om demensRandersMandag 23. januar 2023 kl. 09:00
. Humoristisk og tankevækkende teater om demens Forestillingen ”Syren Hawaii Undulat” fortæller historien om, hvordan kvinden Judy stille og roligt mister sin far til demens. Det er en forestilling om den sorg, man kan føle, når man er pårørende, og den måske syndige lettelse, man kan føle over, at én man elsker, går bort og får fred. Om Judys og hendes fars liv, der snor sig ind og ud af hinanden. Om at stå tilbage med et ansvar for den, der før havde ansvaret, og om alle de følelser og tanker dette ansvar fremkalder. Det er en stærk og til tider humoristisk monolog om fortvivlelse, kærlighed og sorg blandet med både musik og farverige sceniske elementer. Randers Teater præsenterer ”Syren Hawaii Undulat”, der spiller på Underværket den 30. januar kl. 19.30. For dem, der har lyst, er der aftertalk efter forestillingen med Sophie Villsen, hvis oplevelser med demens helt inde på livet har dannet udgangspunkt for forestillingen. Medvirkende: Kimmie Liv Sennova Idé, koncept, producent og tekstinstruktør: Sophie Villsen Manuskript: Lin Melkane Instruktør: Kristoffer L. A. Pedersen Dramaturg: Mette Kruse Dukkemager: Malene Redder Ruby Lysdesigner: Morten Dorvin Lyddesigner: Bandet AZADEH
|