Hotel Randers gør det igen! Nyt spændende tiltagDanmarkidagOnsdag 7. august 2019 kl. 13:00 Lørdag den 10. august kl. 17.00 åbner en ny, spændende og anderledes lounge bar på Hotel Randers, under navnet "HOTEL RANDERS by HORNSLETH". HOTEL RANDERS by HORNSLETH er beliggende i den tidligere pop-up bar, som har fået den helt store overhaling, bl.a. med adgang direkte fra hotellet – og ikke mindst – en yderst interessant indretning, som kun den verdenskendte kunstner Kristian Von Hornsleth kan gøre det. HOTEL RANDERS by HORNSLETH” er en spændende lounge, med international atmosfære - et sted for gæster i alle aldre, uanset om du kommer i jeans eller jakkesæt. Et rigtigt " gå i byen sted", hvor du kan komme lige efter arbejde til en fyraftenscocktail - eller stedet du går ind, når du går ud! Der er åbent hver aften fra kl. 17.00, og bartenderne er altid klar til at servere forskellige øl, farverige cocktails, sprudlende champagne, kolde drinks, smagfulde vine, kaffe mm. - og det er stedet hvor der jævnlig er musik. På åbningsdagen vil kunstneren være til stede. Kom ind og oplev en international hotelatmosfære. Nu med Frandsen salen, Gauguin salen og Hornsleth Lounge.
|