Høringer – Er det bare et flueben, Hr Borgmester

Debat
Onsdag 9. juni 2021 kl. 13:00

Høringer – Er det bare et flueben, Hr Borgmester

.
Af: Erik Bo Andersen Østbroen – Liste til KV21

Hvornår begynder Borgmesteren og hans forvaltning at tage høringssvar alvorlige?

Gang på gang, så bruger borgere tid på at indsende høringssvar, fremsende underskriftindsamlinger, og senest med Fussingø sagen lave demonstrationer.

Og hver gang er det desværre nytteløst, for der er åbenlyst en arrogance og kultur, fra Borgmesterkontoret og forvaltningen på at høringssvar bare bruges som et flueben i en tvungen proces.

En høringsproces som når den er overstået, ikke har rykket så meget som et komma, og alle høringssvar er sammenskrevet i en pærevælling, som betyder at borgerne ikke får konkrete svar, og at politikerne der skal beslutte, får et skønmaleri, alt sammen for at processen kan vinkles af med flueben, for nu er borgerne jo hørt hørt, og så er den skid slået.

Hvornår har du sidst set høringssvar der har ændret noget?

Borgmesteren nyder bl.a. at fortælle, at der var hele 200 personer til en konference om infrastruktur i underværket d. 24.09.2019.

Borgmesteren tager alle deltagere til indtægt af Konference, uanset om det var politikere, forvaltningsfolk, eller borgere og om man var modstander eller tilhænger af lige netop det spørgsmål der blev stillet, og som var produceret for at få det svar man ønskede.

Fra Konferencen så vises et billede fra medierne, en af de såkaldte afstemninger, hvor midt i billedet sidder Borgmesteren og andre politikere sammen med forvaltningsfolk, aktivt og afgiver stemmer og derved præger en konference som ellers var for at høre byens borgere.

På billedet ses ikke en eneste almindelig borger uden en politisk tilknytning?

At netop den konference, med politisk indblanding, som Borgmesteren nyder at fortælle om, viser historien om et gummistempel af en høringsproces, som er så mile vidt væk fra begrebet uvildighed, og den viser med alt tydelighed problemet med en syg kultur, for at retfærdiggøre fluebenet, at nu er borgerne jo blevet hørt.

Under anden høring indgav borgerne 185 høring svar, og Byrådet fik udleveret 1.867 protest underskrifter, og ikke så meget som et komma blev ændret. Flueben tjek

Nu er 200 mennesker mødt op til en demonstration en varm sommerdag i Fussingø, alle imod planerne om at indhegne en Natur, og borgmesterens svar er, at Borgerne er blevet hørt.?

Hvis ikke det gør indtryk, så er det på tide med forandring, så borgerne igen tages alvorligt.

Østbroen – Liste til KV21
Erik Bo Andersen



© Copyright 2021 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.