Højtråbende kvinde forstyrrede cafégæster

Randers
Onsdag 16. februar 2022 kl. 12:07

Højtråbende kvinde forstyrrede cafégæster

.
Tirsdag kl. 20.57 fik Østjyllands politi en henvendelse fra en café i det centrale Randers, hvor personalet ønskede assistance til at få bortvist en kvinde, der skabte en utryg stemning blandt de øvrige café-gæster.

Da betjentene ankom til stedet, stod den 48-årige kvinde uden for cafeen og råbte af gæsterne.

Hun blev bedt om at dæmpe sig og forlade stedet. Dette nægtede hun og hævede i stedet stemmen over for betjentene og tog fat i den enes jakke.

Den 48-årige kvinde blev derfor anholdt og sigtet for at forstyrre den offentlige orden.

Under køreturen ind til politigården, og i forbindelse med at kvinden skulle indsættes i detentionen, råbte hun flere skældsord efter betjentene, og hun blev derfor også sigtet for fornærmelig tiltale mod polititjenestemand.

© Copyright 2023 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.