Hel vej rydder kældre og lofterKristrup.Søndag 29. maj 2022 kl. 12:00 Af Carina Kondrup Hel vej rydder kældre og lofter Villaerne på Juttasvej i Kristrup har næsten alle kældre og store loftsrum. Derfor har villaejerne masser af plads til at samle gode og nyttige ting og sager. Måske har de haft lidt for meget plads, for nu er alle beboere på vejen gået sammen om at afholde Kristrups største udendørs loppemarked. Det sker lørdag den 4. juni. Så mange ting har de gode borgere på Juttasvej til salg, at de har valgt at spærre hele vejen af, så der bliver plads til de mange varer, og så kunderne kan gå på loppejagt i ro og mag uden at skulle holde øje med trafikken. Det er mellem 11.00 og 15.00, lopperne er i fri dressur på Juttasvej. Der er fri adgang, og vejens beboere lover, at de vil gøre alt for, at loppemarkedet bliver det hyggeligste sted at tilbringe lørdagen. Der vil være kaffe på kanden, og alle er klar til at tilbyde en god handel til kunderne.
|