Hash i Hadsten

Forside
Lørdag 5. juni 2021 kl. 07:00

Hash i Hadsten

.
Havde hash i lejligheden

Torsdag kl. 22.50 besøgte betjente fra Østjyllands Politis specialpatrulje en adresse i Hadsten, fordi de havde mistanke om, at der blev opbevaret og solgt narkotika på stedet.

I lejligheden befandt sig en 25-årig mand og en 23-årig kvinde, der blev gjort bekendt med, at betjentene ønskede at ransage lejligheden.

Under ransagningen fandt betjentene flere salgsposer med hash og flere hashplader samt en masse ubrugte salgsposer og andet udstyr til brug for at klargøre hash til salg.

Den 25-årige mand erkendte, at det hele tilhørte ham, og han blev derfor sigtet for besiddelse af narkotika med henblik på videresalg.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.