Grundlovsforhør | Sigtet for flere tyverier og indbrud

112
Fredag 27. november 2020 kl. 15:00

Grundlovsforhør | Sigtet for flere tyverier og indbrud
Arkiv billede



Østjyllands Politi fremstillede fredag kl. 13.00 en 27-årig mand i grundlovsforhør i Retten i Randers. Han sigtes for flere tyverier og indbrud.

Natten til fredag kl. 2.52 ringede en vagt til politiet og fortalte, at han på overvågningen kunne se en mand snige ind på en byggeplads på Fjordgade i Randers NØ, hvor han var i færd med at stjæle noget værktøj. En patrulje var på stedet meget kort tid efter, og de nåede lige frem til at se en mand køre ud fra byggepladsen på et el-løbehjul.

Den 27-årige mand blev anholdt, og under visitationen fandt betjentene flere poser med diverse værktøj fra byggepladsen.

I lommen havde han desuden en bilnøgle, som tilhørte en 60-årig kvinde, der torsdag aften havde fået stjålet sin bil ved Randers Kulturcenter, mens hun kortvarigt stod med ryggen til den.

Ud over tyveriet fra byggepladsen og biltyveriet sigtes den 27-årige også for en række indbrud begået i Randers-området.


© Copyright 2021 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.