Goddag til 491 nye virksomheder

Tirsdag 10. juli 2018 kl. 12:49

Goddag til 491 nye virksomheder
Goddag til 491 nye virksomheder. Foto: RANDERSiDAG.dk
Der blev i første halvår af 2018 stiftet 491 nye virksomheder i Randers Kommune. Det viser nye tal, som regnskabsprogrammet Dinero har trukket i virksomhedsregistret CVR.

Antallet af nye virksomheder i Randers Kommune i første halvår af 2018 svarer til, at der i kommunen kom 6,3 nye virksomheder pr. 1.000 borgere.

"Tallene viser, at man som iværksætter aldrig er helt alene, selvom man godt kan føle det, særligt når tingene ikke kører som smurt. Der er altid en i nærheden, som er i samme situation. I stedet for at gemme sig med sine udfordringer, skal man bruge disse mennesker, som er i nærheden til at få et solidt netværk af ligesindede, som man kan dele opture, nedture og udfordringer med", siger Martin Thorborg, som har startet en lang række virksomheder og i dag er adm. direktør i Dinero.

"Man kan lære helt vildt meget af andre mennesker, og man kan ikke udvikle sin forretning, hvis ikke man bruger andre som sparringspartnere, der kan se på ens udfordringer med andre øjne. Derudover er det afsindigt vigtigt at have nogen at læne sig op ad, når man føler, at man er ved at vælte".

Mange fede idéer og store ambitioner
Selv om iværksætteri er prestigefyldt blandt danskerne, så har kun 7 procent af danskerne intentioner om at kaste sig ud i iværksætteri. Dermed ligger Danmark under det generelle niveau i EU. Det viser Iværksætterundersøgelsen 2017, som Dansk Iværksætter Forening har udgivet.

"Personligt kunne jeg da godt ønske, at flere turde at tage springet ud i iværksætteri. Der sker noget med en, når man satser og kaster sig ud på dybt vand med et projekt, som man virkelig brænder for i stedet for bare at tage det stensikre valg med et 37-timers lønmodtagerjob, hvor man egentlig bare arbejder for at få løn", siger Martin Thorborg.

"Jeg møder og hører fra et utal af seje iværksættere, som har nogle fede idéer og tanker og store ambitioner, og som ikke ser sig tilbage. Det er fedt, og det har jeg uendelig respekt for. For iværksætterne er med til at sikre, at udviklingen i Danmark ikke bare kører i hak, men at der hele tiden sker noget nyt."

* Data er lavet på baggrund af virksomhedsdata fra CVR (nye virksomheder fra 1. januar-30. juni 2018) og befolkningsdata for 2. kvartal fra Danmarks Statistik. Antallet af borgere er baseret på antal borgere på 18 år eller derover, da man i Danmark skal være 18 år for at registrere et CVR-nummer.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.


Læs Iværksætterundersøgelsen 2017 her.

Fotos af Martin Thorborg:
Kan downloades fra WeTransfer: Download her.

For yderligere oplysninger og kommentarer:
Henrik Alexandersen, PR-ansvarlig, tlf. 50 52 52 73 / henrik@dinero.dk

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.