God skolegang starter ved middagsbordet

Tirsdag 14. november 2017 kl. 11:00

God skolegang starter ved middagsbordet
Simon Ødegaard Simonsen, Vester Boulevard 17, Randers NV - kandidat folketing og byråd.
LÆSERBREV Af Simon Ødegaard Simonsen, Vester Boulevard 17, Randers NV - kandidat folketing og byråd.

I et læserbrev i RANDERSiDAG.dk mandag under overskriften ”Skolen for alle?” er Ulrik Nielsen lidt ude med riven efter mig, fordi jeg har tilladt mig at referere dels fra forvaltningens egne tal, dels tal fra ministeriet, der
desværre for Ulrik Nielsen viser, at det går fremad i skolevæsenet i Randers.

Afgangsprøverne fra sommeren 2017 viser, at vi heldigvis er på rette spor efter en omfattende indsats. Ikke mindst fra lærerne. Venstre, DF og A tog fat, hvor ingen andre turde før.

Det er jeg rimeligt tilfreds med på nuværende tidspunkt, idet jeg håber og tror på fortsat positiv udvikling i skolerne.

Vi forældre kan også gøre vores til ved, at vi sender børnene i skole om morgenen, friske, udhvilede og indlæringsparate.

Ro i klasserne, velopdragne og positive børn starter alt sammen ved middagsbordet, hvor vi som forældre kan foregå med et godt eksempel og tale godt om skolen.

Det gør arbejdet lettere for lærerne, og det vil vi vel alle bidrage til?

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.


© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.