Fra Randers via Nordøstgrønland til Ålum

Randers Opland N
Søndag 19. september 2021 kl. 15:00

Fra Randers via Nordøstgrønland til Ålum
Foto: Rasmus Mannerup


Af Carina Kondrup

Fra Randers via Nordøstgrønland til Ålum

Så er der igen et forrygende foredrag på vej til Ålum Forsamlingshus.

Rasmus Mannerup Jørgensen kommer d. 10. oktober kl. 14 og fortæller om sine 2 år med Slædepatruljen Sirius i Nordøstgrønland. Rasmus, som er fra Randers, lykkedes nemlig med at realisere en drøm om at blive optaget i Siriuspatruljen og han er en så fremragende fortæller, at tilhørerne efterfølgende vil have en oplevelse af, næsten, selv at have været med.

Større børn vil også sagtens kunne deltage.

Rasmus Mannerup fortæller om et krævende optagelsesforløb og hvad Slædepatruljens arbejde i verdens største nationalpark indebærer.

Foredraget suppleres af egne videoklip og billeder fra sine 26 måneder som patruljefører. Hovedvægten lægges på de samlede 12 måneders slæderejse og et rigt dyreliv i et helt unikt landskab med masser af udfordringer i forhold til vejr, vind og hunde.

Tilmelding til foredraget skal ske til Ghita Tougaard på telefon 2493 8085. Der tages entré for foredrag samt det helt store østjyske kagebord. Ålum og Omegns Beboerforening står for arrangementet, som er en del af Elro Dage 2021 og alle er velkommen.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.