Forbedres samarbejdet i Randers byråd?

Debat
Mandag 13. januar 2020 kl. 07:00

Indlæg af Jan Sørensen, Bojesvej 14, 8940 Randers SV.

I december hyrede borgmesteren konsulentfirmaet Muusmann til at holde Medarbejderudviklingssamtaler (MUS) med alle 31 medlemmer af byrådet. Hensigten er at forbedre samarbejdet i byrådet, så borgerne får bedre resultater ud af arbejdet i byrådet.

Vil det hjælpe på byrådets samarbejde? Måske, eller måske ikke!

Historien præger kulturen
Fra slutningen af 90-erne har byrådets arbejde været præget af konflikter – Ikke kun de politiske, men også de personlige. Konfliktniveauet steg betragteligt efter personalesagerne under borgmester Kjeld Hüttel fra 1998. De sager startede også Bjarne Overmarks glansperiode i byrådet. Om den glansperiode består, er der sikkert mange meninger om.
Men det er en realitet, at kulturen i byrådets arbejde ikke er blevet mere konstruktiv de seneste godt 20 år.

Politisk kampplads
Byrådet er en politisk kampplads, hvor forskellige politiske mål er kernen. Det er naturligt og udgangspunkt for at skabe grundlaget for de tiltag, byrådet beslutter for borgerne. Det giver løsninger, som er er afstemt, af byrådsmedlemmer med forskellige politiske holdninger. Dermed får kommunen tiltag, skabt gennem kompromiser, som tilgodeser mange interesser i kommunen. Sådan arbejder de fleste byråd i Danmark. Det bør også være ambitionen for byrådsmedlemmerne i Randers.

Grupperingerne og arbejdsmetoderne i byrådet
Gennem mere end 20 år har Randers byråd været præget af partier og lokallister, som kan grupperes efter måden de udfører byrådsarbejdet på. Arbejdsmetoderne er meget forskellige, men de er alle legitime at bruge.
De 31 byrådsmedlemmer fordeler sig på 9 partier og lister. 6 lister har hver 1 medlem, 1 liste har 3 medlemmer, 1 liste har 9 medlemmer og 1 liste har 13 medlemmer. Det er altså en broget forsamling, vælgerne har besluttet, skal sætte retningen for Randers, og afgøre de løbende politiske sager i byrådet.

De fleste byrådsmedlemmer accepterer rammerne for kommunalpolitik, som Folketinget har udstukket. De medlemmer driver politik efter generelle og almindelige principper. I den gruppe findes SF, K, DF, V og S.

Men nogle byrådsmedlemmer ønsker at bryde Folketingets rammer for kommunalpolitik. Da det er vanskeligt, ja umuligt at gøre i byrådet, og da disse byrådsmedlemmer holder fast i deres holdninger og politikker, vælger disse medlemmer at bedrive sagsbehandling i byrådet for borgere og interessegrupper. I den gruppe findes Beboerlisten, Velfærdslisten, Enhedslisten og momentvis RV.

Arbejdskolleger
En væsentlig forudsætning for, at byrådsarbejdet fører til konstruktive beslutninger for kommunen er, at byrådsmedlemmerne ser hinanden som arbejdskolleger, der respekterer hinanden, på trods af, at de er politisk uenige.

Det ser ud til, at Randers byråd har en brist på det område. Den brist kan nok kun heles ved at vælgerne skifter en dominerende del af byrådsmedlemmerne ud med frise kræfter. Den udskiftning kan meget vel ske inden for de nuværende lister og partier i byrådet.