Fodboldlinjen Randers: Stor interesse for fodboldlinjen i Vejen

Randers
Lørdag 6. november 2021 kl. 13:00

Fodboldlinjen Randers: Stor interesse for fodboldlinjen i Vejen

Af Carina Kondrup

Stor interesse for fodboldlinjen i Vejen

Fodboldlinjen Randers var mandag og tirsdag inviteret til Vejen konferencen som oplægsholder. Konferencen er en af de største i Danmark med sine ikke mindre en 100 oplægsholdere. Konference deltagerne kommer fra hele Danmark, Holland og England.

Emnerne på konferencen var idrætsmiljøer i Danmark. Hvad er der af nytænkning som kommuner, klubber og unioner kan bruge til at udvikle idrætstilbud for deres elever i folkeskolerne eller medlemmerne i idrætsklubberne.

Der var meget stor interesse for Fodboldlinjens oplæg. Salen var fyldt til sidste plads. Fodboldlinjen fortalte om de 12 år linjen har eksisteret, hvad der foregår netop nu og fremtidens planer for aktiviteter på Fodboldlinjen.

Fodboldlinjen Randers`s workshop havde besøg fra interesserede unioner, kommuner, efterskoler og ungdomsskoler. Mange interesserede kom efterfølgende hen til leder af Fodboldlinjen Randers John Witting og koordinator Karsten Madsen for at få yderligere materialer eller forespørge om besøg til morgentræninger.

Allerede den 25. november kommer der en stor delegation fra Aalborg Kommune, der skal høre om Fodboldlinjens opbygning - mødet finder sted i Arena Randers.

Det, som konferencedeltagerne især var optagede af, var:

- Morgentræningerne - at elever fra skoler i hele Randers Kommune er klar kl. 6.15 om morgenen.

- Af de uddannelser, der bliver lavet for elever fra 8.-9. klasse

- De sociale arrangementer, der binder linjen sammen. Især

- Samarbejdet med Randers FC, der stiller spillere til rådighe, der træner sammen med linjens elever

- Træneruddannelserne i samarbejde med ungdomsuddannelsen Sport/Leadership på Tradium

- De sociale turer på tværs af skoler og årgange.

Den næste sociale tur er allerede i støbeskeen. Den finder sted d. 30. november. Der sender Fodboldlinjen Randers 3 fyldte busser tll VM-kvindelandskampen i Viborg imellem Danmark og Rusland.






.


© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.