Fitness Fabrikken og Tough Trails afholder jule OCR løb i Havndal

Randers Opland N
Tirsdag 29. november 2022 kl. 06:00

Fitness Fabrikken og Tough Trails afholder jule OCR løb i Havndal

Fitness Fabrikken og Tough Trails afholder jule OCR løb!

Årets hyggeligste OCR løb (forhindringsløb) løber af stablen ved Fitness Fabrikken på Laursens Vej i Havndal den 3. december!

Løbet starter kl. 10 med heats for både ELITE løbere, derefter OPEN for alle samt CREW. Banen er ca. 3 km. lang, med ca. 25 sjove og udfordrende forhindringer.

Kl. 12 er der præmieoverrækkelse, og deltagerne kan lune sig på gløgg og æbleskiver. Der er præmie til både den hurtigste løber og til den sjoveste juleudklædning.

Løbet er arrangeret i samarbejde med Tough Trails, og blev hurtigt udsolgt med 80 tilmeldte deltagere!

Fitness Fabrikken håber, at en masse tilskuere vil være med til at skabe den helt rigtige stemning

Det bliver med garanti underholdende at kigge på.


© Copyright 2023 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.