Fire partier bag borgerligt valgforbund

Østjyllandidag
Fredag 1. oktober 2021 kl. 16:00

Fire partier bag borgerligt valgforbund

Af Carina Kondrup

Fire partier bag borgerligt valgforbund

Det borgerlige valgforbund mellem Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige op til regionsrådsvalget i Region Midtjylland er blevet udvidet med et fjerde parti; Fremskridtspartiet.

"Vi vil gerne som tidligere vise flaget ved regionsrådsvalget og med valgforbundet sikrer vi, at en stemme på Fremskridtspartiet er en sikker stemme på en borgerlig ledelse af Region Midtjylland", siger Niels Højland fra Videbæk, der er formand for Fremskridtspartiet.

Partiet har ved de seneste valg til regionsrådet fået op til en halv procent af stemmerne, men har ikke tidligere opnået repræsentation i Region Midtjylland.

"Vi er derfor glade for, at Fremskridtspartiets stemmer i kraft af valgforbundet ikke går til spilde, men tværtimod styrker den borgerlige side, hvor Venstres spidskandidat, Anders G. Christensen, udfordrer den socialdemokratiske ledelse af regionen", siger Jens Nicolai Vejlgaard, formand for Venstre i Region Midtjylland.

Valget til regionsrådet finder sted den 16. november.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.