Falske 1000-kronesedler i omløb

112
Mandag 27. september 2021 kl. 08:00

Falske 1000-kronesedler i omløb
Arkiv billede


Af Carina Kondrup

Falske 1000-kronesedler i omløb

Sydøstjyllands Politi har i de sidste par uger modtaget flere anmeldelser om køb af varer med falske 1000-kronesedler i politikredsen.

Flere dagligvarebutikker har oplevet at blive betalt med en falsk 1000-kroneseddel.

Den typiske fremgangsmåde har været, at en eller to personer køber varer for et lille beløb og har så betalt med en falsk 1000-kroneseddel.

Politiet opfordrer derfor til at være ekstra opmærksom, hvis du som betaling modtager en 1000-kroneseddel, eller bliver bedt om at veksle sådan en seddel, og til at kontakte politiet med det samme, hvis du har mistanke om, at der er tale om en falsk seddel.

Kig fx efter, om sedlerne har både vandmærke, vinduestråd og skjult tråd. Vandmærket og den skjulte tråd kan ses, når sedlen holdes op mod lyset, og mærk også efter, om papirtypen føles som en rigtig pengeseddel.

Sydøstjyllands Politi efterforsker sagerne med de falske pengesedler, og herunder også om der er en sammenhæng mellem de forskellige sager.

Har du oplysninger, som kan hjælpe med en nærmere opklaring, eller har du mistanke om en falsk pengeseddel, så kontakt Politiet på 114.



© Copyright 2023 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.