Europamesterskabet i 5-Kegler Billard Ridehuset/ Værket-Randers 4.-7. august

Randers
Tirsdag 2. august 2022 kl. 12:00

Europamesterskabet i 5-Kegler Billard Ridehuset/ Værket-Randers 4.-7. august
LOGO


Af Klaus Hansen

Den Danske Billard Union, Sport Event Denmark og Randers inviterer til billard i særklasse fra torsdag til søndag i denne uge, hvor 48 af Europas bedste 5-Kegler-spillere dyster om titlen som Europamester i en af billardsportens flotteste discipliner.

Danmark stiller med ikke færre end 9 spillere af de 48 og der vurderes, at chancerne er store for mindst 1 dansk medalje. Favoritter til guldet må dog siges at være blandt de italienske superstjerner Andrea Quarta og Michelangelo Aniello, som har adskillige Europa- og Verdensmester titler at diske op med. Men hvis alt går som forventet, vil danske spillere som Kasper Kristoffersen, Erling Sjørup og René Hendriksen give italienerne kamp til stregen. De øvrige 6 danske spillere kan sagtens, hvis formen rammer toppen, levere lækre overraskelser.

5-Kegler ligner meget, det i Danmark mest spillede billardspil - Skomar, som de fleste danskere kender. Derfor har Den Danske Billard Union samtidig besluttet at afholde det første officielle danske mesterskab i netop Skomar samme sted. 64 spillere dyster her om DM titlen!

Der er gratis adgang hver dag, så der er virkelig mulighed for at se nogle af Europas og dermed verdens bedste billardspillere i aktion i de smukke og historiske rammer i Ridehuset på Værket i Randers. Og hvis du også er til Skomar - så er du på rette sted!

Torsdag spilles der fra kl.11 til ca.22. - Åbningsceremoni kl.10:30
Fredag fra kl.9 til kl.ca.22
Lørdag fra kl.12-17 og Søndag afvikles finalerunderne fra kl. 10-17.
Kom til dette enestående event og nyd billard i verdensklasse!


© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.