Et mere retfærdigt Randers

Debat
Mandag 4. november 2019 kl. 08:00

Enhedslisten, Beboerlisten og Velfærdslisten fremsætter et fælles forslag til Randers Kommunes budget for 2020-23.

Kort fortalt indebærer forslaget, at der ikke skæres ned på kernevelfærden, der i stedet styrkes med 836 millioner kroner over de næste fire år.

For de enkelte områder betyder det:

BØRNEOMRÅDET styrkes med 187 millioner kroner. Der indføres blandt andet minimumsnormeringer i børnehaver og vuggestyer. Det betyder, at der højst vil være tre børn pr. pædagogisk medarbejder i vuggestuen og højst 6 børn pr. medarbejder i børnehaven. Tilskuddet til børnenes frokostordning bevares. Børns retssikkerhed styrkes med et lokalt børneråd og en lokal børneombudsmand.

FOLKESKOLEN styrkes med 126 millioner kroner. Det sikres blandt andet, at der højst skal sidde 24 elever i klassen, så der bliver bedre tid til det enkelte barn. Herudover indføres morgenmadsordning for de ældste elever, specialskolerne skånes for nedskæringer og forringelser, og 7.-9. klassetrin genindføres på Havndal Skole.

ÆLDRE OG OMSORG styrkes med 355 millioner kroner, så der blandt andet bliver råd til mange flere medarbejdere, når der kommer mange flere ældre. Alle nedskæringer fjernes. Der lukkes ingen plejehjem. Der åbnes et nyt plejehjem i Dronningborg - og et nyt plejehjem et andet sted i kommunen. Ældre og andre med behov for hjælp til rengøringen får ret til at få gjort rent mindst én gang om ugen og en årlig hovedrengøring.

UDSATTE BØRN OG UNGE styrkes med 36 millioner kroner, så der blandt andet bliver råd til flere rådgivere, og at børnenes rettigheder styrkes med et lokalt børneråd og en lokal børneombudsmand.

SYGE OG ARBEJDSLØSE styrkes med 40 millioner kroner, så der blandt andet bliver råd til hurtigere afklaring af syge, mennesker med handicap og andre med nedsat arbejdsevne, så vi undgår uværdige ressourceforløb og parkerering af folk på kontanthjælp. Der bliver også råd til flere fleksjob og førtidspensioner og øget brug af revalidering. Det sikres, at alle får ret til én indgang til hjælp fra kommunen i form af én koordinerende sagsbehandler, der kan handle på tværs af kommunens forskellige områder (sundhed, ældre, social, arbejdsmarked og familie)

SOCIALOMRÅDET styrkes med 69 millioner kroner. Der gennemføres blandt andet reelle sociale investeringer. Der sættes en stopper for den diskriminerende tvangspensionering af mennesker med handicap i beskyttet beskæftigelse. SAM-foreningen reddes. Der etableres et kraftcenter for autisme. Det sikres, at alle får ret til én indgang til hjælp fra kommunen i form af én koordinerende sagsbehandler, der kan handle på tværs af kommunens forskellige områder (sundhed, ældre, social, arbejdsmarked og familie)

SUNDHED styrkes med 23 millioner kroner. Der sikres blandt andet hjælp til overvægtige børn, gratis psykologhjælp til unge og mennesker med lav indkomst og bedre tandpleje for ældre og udsatte.

BUSSER OG DET GRØNNE OMRÅDE styrkes. Planlagte nedskæringer på busserne fjernes. Der iværksættes flere indsatser imod dårlige og usunde boligforhold. Mulighederne for forsøg med gratis busser undersøges. Randers Kommune skal være CO2-neutral og selvforsynende med grøn energi i 2030. Flere gode, billiger boliger.

På området for KULTUR OG FRITID styrkes den folkelige kultur og græsrodskulturen. Breddeidrætten styrkes. Svømmehallernes åbningstid udvides. Der bygges en ny hal i Dronningborg. Kulturhuset renoveres.

DEMOKRATIET styrkes. Der skal holdes lokale folkeafstemninger om særligt vigtige spørgsmål. Der sættes en stopper for udemokratiske udliciteringer og privatiseringer. Mulighederne for at kommunalisere og derved demokratisere energiforsyningen skal undersøges.

- HVORDAN FINDES PENGENE?

Skatterabatter til ejere erhvervsejendomme rulles tilbage, og dækningsafgiften sættes op
Siden 2011 har ejere af erhvervsejendomme, der ofte hører til blandt de allerrigeste, fået mere end 50 millioner kroner i rabat på skatten af Randers Byråd. Det er uretfærdigt og socialt skævt. Skatten på erhvervsejendomme - den såkaldte dækningsafgift - sættes derfor op til 10 promille. Over de næste fire år sikrer det 125 millioner kroner, der bruges på at styrke kernevelfærden.

Grundskylden sættes op med et promille-point
Grundskylden er en af de kommunale skatter, der rammer mest retfærdigt. Grundskylden betales alene på grundlag af grundværdien - og altså ikke af selve bygningens værdi). Forslaget medfører en skattestigning på 41,67 kr. om måneden for en familie, der ejer et hus med en grundværdi på 500.000 kr., mens en husejer, hvis grund er 1.000.000 kr. (hvilket er en høj grundværdi i Randers Kommune), får en månedlig skattestigning på 83,33 kr. Grundskylden i Randers Kommune er lav sammenlignet med flere af vores nabokommuner. Over de næste fire år indbringer skattestigningen 24 millioner kroner, der bruges på at styrke kernevelfærden.

Indkomstskatten holdes i ro
Da den kommunale indkomstskat rammer socialt skævt, prioriteres det at holde den i ro. I stedet sættes dækningsafgiften og grundskylden op, da disse skatter i højere grad sikrer, at det er de bredeste skuldre, der kommer til at bære de tungeste åg.

Stop for prestigeprojekter
Der er ikke råd til overflødige prestigeprojekter, hvis kernevelfærden skal sikres. Derfor sættes der en stopper for overflødige prestigeprojekter. Det betyder blandt andet, at en række tilskud til elitesport droppes, og at opsparingen til »Byen til Vandet« bruges på velfærd. Samlet findes der 166 millioner kroner til at styrke velfærden ved at stoppe prestigeprojekterne.

Politikere og top-embedsmænd må spænde livremmen ind
Politikerne må vinke farvel til udlandsrejserne. Antallet af politiske udvalg sættes på slankekur, og udvalgsformændene må finde sig i en lavere løn. Det er en del af den buket af initiativer, der samlet indbringer 23 millioner kroner, der i stedet bruges på velfærd.

Er Dronningborgbydelen det nye SORT?

Lyt til hverdagens eksperter - og spar på chefer og konsulenter
Politikerne kan spare mange penge, hvis de begynder at lytte til medarbejdere og borgere, der har fingrene i dejen, frem for dyre konsulenter. Udgifterne til eksterne konsulenter halveres, to direktørstillinger nedlægges, og antallet af kommunale mellemchefer på niveau 2 halveres. Samlet frigør initiativerne 89 millioner kroner til den nære velfærd.

Erhvervsområdet på slankekur
På trods af tvivlsom effekt bruger Randers Byråd mange millioner kroner på erhvervsstøtte. Derfor trænger erhvervsområdet til en slankekur. Samlet indbringer slankekuren 15,6 millioner kroner, der i stedet bruges på at gøre livet bedre for børn, ældre og andre, der har brug for kommunens hjælp.