Endnu en rockstjerne på VærketOnsdag 16. maj 2018 kl. 10:16
Til efteråret kan Værket præsentere endnu et verdensnavn som de eneste i Skandinavien, når en af musikhistoriens levende legender kigger forbi: Grammyvindende, Oscarnominerede, Rock ’n’ Roll Hall of Fame’er og tidligere frontmand i rockbandet Chicago, Peter Cetera. Han er kendt for sine storslåede og ørehængende rockballader både som solist og i bandet Chicago. Han skrev og sang bandets giganthit og Grammy -vinder fra ’76, ‘If You Leave Me Now’, og nu kan danske fans af Peter Cetera og Chicago godt sætte kryds i kalenderen og se frem til 2. november. Med sig har han sine største hits fra både solokarrieren og tiden som frontmand i Chicago. Cetera var med fra starten i ’67, da Chicago så dagens lys, og indtil 1985. Gennem årene er det bl.a. blevet til mere end 100 mio. solgte albums, 20 Top 10-hits, en Grammy og en plads i Hall of Fame med bandet. Sådan et verdensnavn er et scoop for Randers og Værket, og Peter Cetera er blot den seneste offentliggørelse i en lang række af unikke koncerter, hvor musikhistoriens største besøger byen. Et udpluk af andre eksempler er PJ Harvey, Elvis Costello og Christopher Cross, hvor sidstnævnte også kun kan opleves i Randers til november. Selv om Cetera har passeret de 70 og har slået sine musikalske folder siden starten af 60’erne, så er han i storform. ”Jeg er inde i mit livs periode i øjeblikket! Jeg har aldrig haft det så sjovt på en scene som nu,” sagde han til USA Today så sent som sidste sommer. * Fredag 2. november 2018 Værkets Store Sal kl. 20.00 Billetpris: 595 / 495 Billetsalget starter tirsdag 22. maj kl. 11.00 Billetsalg på T: 89 13 51 10 eller via vaerket.dk Arrangør: Værket & ICO * Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her. * Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
|