Ellen Petersen genopstiller til KV21 i RandersKV21Torsdag 23. september 2021 kl. 12:00
Af Carina Kondrup Ellen Petersen genopstiller til KV21 i Randers 16. november 2021 er der valgdag i Danmark. Denne dag skal du igen i stemmeboksen for at stemme på din kandidat til Randers Byråd i de kommende fire år. Nuværende byrådsmedlem Ellen Petersen (A) er klar til endnu en tørn på den lokalpolitiske bane. Hvad er det bedste, som du (Byrådet) har besluttet, sat igang eller på anden måde haft afgørende indflydelse på siden januar 2018. ? : Ja jeg genopstiller, da jeg har mod på en ny periode. Jeg er stolt af, at have været med i det store generationsprojekt "Flodbyen Randers -Byen til vandet" og det bliver en opgave byrådene i mange år fremover kommer til at arbejde med. Hvorfor genopstiller du - Hvad vil du arbejde for i den kommende periode ?? Klimaforandringerne er en bestandig stor udfordring for kommunen, som jeg finder særdeles vigtig af hensyn til borgernes sikkerhed og sundhed. Byrådet er nødt til at forholde sig til, hvordan vi sikrer os selv mod stigende vandmængder og det er en fælles opgave, som også kræver investeringer, hvor nogen helst ser, at vi bruger borgernes skattekroner på den nære velfærd her og nu. At sikre vor kommune mod klimaforandringerne er meget vigtigt. Erhverv og arbejdsmarkedsområdet er også vigtig så vi alle har noget at leve–og betale skat af, så vi får råd til den velfærd vi så gerne vil have. Vi skal også have noget at leve for så kultur- og fritidsområdet finder jeg er særdeles vigtig. Men jeg har altid set mig selv som helhedspolitiker, da alle politikområder er vigtige –for var de ikke det, skulle vi snarest beslutte at stoppe med at bruge tid på det.
|