Ekstra chance: eftermiddagsforestilling med Bodil JørgensenRandersTorsdag 21. oktober 2021 kl. 18:00 . Ekstra chance: eftermiddagsforestilling med Bodil Jørgensen En af de forestillinger, der blev først udsolgt, da vi åbnede billetsalget i maj, var "I selskab med Bodil Jørgensen", hvor publikum kommer tættere på en af vor tids helt store kvindelige skuespillere. Den populære og særdeles flittige skuespiller fortæller åbenhjertigt om sit righoldige liv og karriere. Om kærlighed og smertelige tab, og om at blive mor i en sen alder. Om dramatiske begivenheder som passager i den store togulykke ved Sorø i 1988 og senest ulykken i forbindelse med en filmoptagelse, der nær havde kostet hende livet. Om højdepunkter på scenen på Det Kongelige Teater og i store film- og TV-roller. Ud over spændende fortællinger fra hendes liv på både og bag scenen og kameraet, giver hun også smagsprøver på viser fra sit repertoire til akkompagnement af pianisten Bjarne Sahl. Vi har siden billetsalgsstarten udvidet antallet af sæder i salen, og nu er det også lykkes os at få en ekstra forestilling, så den både spiller kl. 16.30 og 19.30 den 12. november.
|