Det er en driftig lille butik, måske ovenikøbet en af landets billigste

Randers Opland N
Lørdag 12. november 2022 kl. 15:00

Det er en driftig lille butik, måske ovenikøbet en af landets billigste

.
På vegne af Danmission Genbrug Gjerlev

I Gjerlev, lidt nord for Randers og lidt syd for Hadsund, altså sådan cirka midt i, ligger en lille hyggelig genbrugsbutik, som har ligget der længe.

Den ligger så på hovedvejen uanset, hvilken vej man kommer fra.

Faktisk har den ligget der i hele 24 år og en sjat.

Dérinde blandt støvede bøger, legetøj, nips og sager, kjoler og gevandter i længder går frivillige rundt og gør en indsats for, at Danmission kan hjælpe ude i verden og mere nært herhjemme: Danmission ude og hjemme

Det er en driftig lille butik, måske ovenikøbet én af landets billigste genbrugsbutikker, der er afhængig af sine omgivelser både for donationer og for salg. Et af butikkens ønsker er at være en del af lokalsamfundet, og lige nu er der stablet en markedsdag på benene i december.

Indendørs markedsdag i Gjerlev

Lørdag d. 3. december 2022

Hadsundvej 555. 8983 Gjerlev J

kl. 10.00-14.00

Gratis adgang

Forkæl dig selv eller en du holder af. Genbrugsbutikken i Gjerlev inviterer til markedsdag i samarbejde med Gjerlev Autoservice, der flytter biludstillingen udenfor og gør plads til en god handel inden for.

Der er noget til enhver og nok at komme efter:

De bedste loppefund! alt fra lp'er og brætspil til elektronik og ting til hjemmet.
Der er hjemmelavede kort, nisser og strikkede gevandter, håndmalede silketørklæder, kniplerier og den friskeste kirkegårdspynt.
Der er kunst og kunstnere og andre kuriositeter.
Der er præmier at vinde.

Der er Tupperware og der er Aloe Vera - og begge stande er garant for altid gode handler og smil i verdensklasse.

Udenfor er der:
Juletræssalg - og hey; det ér snart jul! Træerne er friske.
Salg af lokalproducerede grillede pølser af ypperlig kvalitet, der med tilbehør kan erhverves til en symbolsk pris.

Kom forbi til nogle gode timer, lad dig inspirere og slå en sludder af .

For mere om formål eller andre spørgsmål til organisationen kan Danmission Genbrug kontaktes på 39 62 99 11





© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.