Derfor siger Radikale nej til Hal 4Torsdag 28. september 2017 kl. 11:54
Der er tre hovedårsager til, at Radikale Venstre i Randers kommune ikke støtter Hal 4. For det første er vi sikre på, at Hal 4 får det vi kalder en Bilka-effekt, forstået på den måde, at Hal 4 suger liv og vitalitet ud af kommunens øvrige idrætshaller - med den konsekvens, at breddeidrætten taber terræn i og uden for Randers by. Det er simpelthen en forkert vej at gå. For det andet kan vi ikke se, at det vil være attraktivt for vores eliteudøvere i håndold og basket at spille for endnu flere tomme sæder. Stemningen ved kampene bliver jo ringere og ærlig talt, den nuværende Arena dækker så rigeligt sportens behov mange år frem i tiden. For det tredje, så har vigtige spillere i det randrusianske musik- og kulturliv klart meldt ud, at de ikke ser Hal 4 som egnet til koncerter med kvalitet. * Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her. * Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
|