Delt 2. plads i første forsøg

Tirsdag 20. november 2018 kl. 09:53

Delt 2. plads i første forsøg
Milo (th) i fint selskab nemlig i kamp mod Robert Skytte.


Delt 2. plads i første forsøg
6 år og lige begyndt til skoleskak i Rokaden. Milo Kenley Lindorff deltog på Åby Skole lørdag den 17. november i sin første skoleskakturnering efter starten i Skakklubben Rokaden.

4 point blev det til og en delt 2. plads i en særdeles jævn begyndergruppe, hvor nummer 2 – 5 alle scorede 4 point.

Én spiller stak fra de andre, nemlig Robert Skytte – yngste mand i gruppen. Han er søn af den internationale mester Rasmus Skytte fra Aarhus. 6 point af 7 fik han på førstepladsen.

På billedet ses Milo (th) i fint selskab nemlig i kamp mod Robert Skytte. Her måtte Milo strække våben.

Mathias Wallin Nielsen fra Rokaden var efter sit flotte resultat ved kval – DM rykket op i C-gruppen, og her holdt han skansen med 2,5 point af 6.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.


© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.