Debat: Krig og kontanter

Debat
Mandag 18. marts 2024 kl. 16:00

Debat: Krig og kontanter

Indsendt af: Lene Bang

Debat: Krig og kontanter

Beredskabsforbundet anbefaler, at man altid har nogle kontanter i tilfælde af en nødsituation (kilde)

Det er selvmodsigende og en mærkelig politik, at samfundet alligevel gør alt for at udfase kontanter. Både ved at fjerne tusindkronesedlen og ved at nedlægge kontantautomater. Det gør det ikke nemmere at ruste sig til fremtidige farer i form af krig eller nedbrud af infrastruktur.

Entydigt at satse på det ulovlige MitID, som kan hackes eller lukkes af et regime, som man er uenig med, ligesom demonstranten, der smed kartofler i protest mod vanskeliggørelsen af hans forretning oplevede, er som at have elevator i sit hus, men ingen trappe. Samtidig trues vi nu med superovervågningsvåbnet eID – en kæmpe blæksprutte, som kan fjerne vores sidste rest af selvbestemmelse.

Vi er nede i så dyb en manipulation og hypnose, at man nu forventes at acceptere, at selve det at trække vejret bliver mistænkeliggjort. Vores land er blevet til Omvendtslev, hvor drenge er piger, krig er fred og to og to er fem. Det næste der truer, er det digitale pas, en kæmpe blæksprutte, som kan fjerne vores sidste rest af selvbestemmelse som vi så det under coronaen, med den totale overvågning, hvor hvert menneskes gøren og laden registreres og kan begrænses af staten som i Kina. Har du købt cigaretter den ene dag, kan du kun køre 4 stationer den næste dag og kun, hvis du har taget imod visse af medicinalindustriens produkter. Jeg håber folk vågner af døsen inden det er for sent, ellers bliver det helvede på jorden for vores børn.

Jeg vil foreslået Beredskabsforbundet, at henvende sig til politikerne og gøre opmærksom på dette forhold og gøre dem klart, hvor vigtigt det er, at vi har let adgang til kontanter. Vi er oppe mod stærke kræfter.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.