De sidste COVID-19-indrejserestriktioner ophæves

Corona
Tirsdag 29. marts 2022 kl. 18:00

De sidste COVID-19-indrejserestriktioner ophæves
Ariv billede


Af Carina Kondrup

De sidste COVID-19-indrejserestriktioner ophæves

Fra midnat natten til d. 29. marts 2022 gælder der ikke længere restriktioner som følge af COVID-19 ved indrejse i Danmark.

Indrejserestriktionerne er løbende blevet lempet og nu fjernes den sidste restriktion. Siden den 1. marts 2022 har den eneste tilbageværende COVID-19-indrejserestriktion været et krav om test senest 24 timer efter indrejse i Danmark for personer, der hverken er vaccinerede med en anerkendt vaccine eller tidligere smittede, og som indrejser fra lande uden for EU og Schengen. Dette krav ophæves ved midnat natten til den 29. marts 2022, hvorefter der ikke længere vil være COVID-19-restriktioner ved indrejse i Danmark.

Smittesituationen i både ind- og udland overvåges fortsat nøje, herunder i forhold til nye, bekymrende virusvarianter. Som en del af dette beredskab vil den såkaldte ”nødbremse” kunne aktiveres, hvis bekymrende virusvarianter opstår. Nødbremsen er ikke aktiveret for nogen lande i øjeblikket.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.