Dagens Politisager i Randers

112
Onsdag 29. september 2021 kl. 15:00

Dagens Politisager i Randers
Arkiv billede


Af Carina Kondrup

Dagens Politisager i Randers

Østjyllands Politi fortæller, at der har været følgende sager i det forgangne døgn i Randers Kommune:

Færdsel

Tirsdag kl. 17.33 skete der et færdselsuheld i krydset Grenåvej/Romalt Boulevard i Randers SØ. En 20-årig mandlig bilist kom kørende ad Grenåvej, da han foretog en u-vending i krydset ved Romalt Boulevard. På samme tid kom en anden bil, ført af en 80-årig mand, kørende fra modsatte retning, og der skete sammenstød mellem de to biler med betydelig materiel skade til følge. Der var dog umiddelbart ikke sket nogen personskade.

Tirsdag kl. 18.00 blev en 36-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, narkobesiddelse og kørsel uden førerret, da han blev standset af en patrulje på Grenåvej i Randers SØ. En 42-årig kvinde, der sad som passager i bilen, blev også sigtet for besiddelse af narkotika.

Tirsdag kl. 20.18 skete der et færdselsuheld i krydset Århusvej/Hammelvej i Randers SV. En 26-årig mandlig bilist kom kørende ad Århusvej og kørte frem for rødt lys i krydset ved Hammelvej, hvilket resulterede i et sammenstød med en anden bil, ført af en 49-årig kvinde, der kom kørende ad Hammelvej og var i færd med at svinge til venstre ind på Århusvej. Én person blev kørt på skadestuen til kontrol, men var ikke umiddelbart kommet alvorligt til skade. Den 26-årige mand blev sigtet for at have kørt frem for rødt lys.

Tirsdag kl. 17.00 blev en 26-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Grenåvej i Randers SØ.

Tirsdag kl. 23.48 blev en 29-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for spirituskørsel, da han blev standet af en patrulje på Mariagervej i Randers NV.

Indbrud

Der har været indbrud på Kærsangervej i Randers NØ begået tirsdag den 28/9 kl. 05.45

Der har været indbrud på Flintebjerg Alle i Randers C begået mellem tirsdag den 14/9 kl. 15.00 og tirsdag den 28/9 kl. 12.15

Har du set eller hørt noget mistænkeligt omkring ovenstående adresser? Så hører Østjyllands Politi gerne fra dig på 114.



© Copyright 2022 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.