Cykeltur med fortællingOnsdag 4. september 2013 kl. 11:30Et hus med forbindelse til Afrika, de randrusianske katolikkers første samlingssted, Skallekrogen med de mange beboelsesvogne og et kvarter, der uheldigvis blev ramt af en bombe under 2. Verdenskrig. Det er med på programmet, når turen går til Kristrup og "Wårp". Cykelturen er et samarbejde mellem Randers Cykelby og Museum Østjylland, som en del af projektet Levende KulturSpor. Tina Knudsen Jensen har tidligere guidet borgere rundt på cykel til historiske steder i Dronningborg, og hun bruger også den tohjulede, når hun sammen med Randers Naturcenter cykler forrest på jagt efter natur og kulturspor langs Gudenåen: ”De historiske cykelture giver mulighed for at komme i kontakt med en masse mennesker, der normalt aldrig går på museum, men som er meget interesserede i fortællinger om steder i deres nærområder. På en cykel kan man komme langt omkring, så deltagerne skal have smurt kæderne, når vi skal rundt til alle de spændende steder i Kristrup og Vorup søndag den 8. marts,” fortæller Tina Knudsen Jensen. Randers Kommune fik i juni økonomiske midler fra Statens cykelpulje til at forbedre cykelforholdene i Sydbyen i 2014. Under forudsætning af Byrådets godkendelse af projektet mandag den 9. september, bliver der derfor sat fokus cykelforholdene i Sydbyen. Projektet kommer også til at omfatte Kristrup og Vorup: ”Borgerne kan forvente en anderledes cykeltur i Kristrup og Vorup søndag 8. september Vi har arrangeret turen for at vise, at cyklen er et godt alternativ til bilen, når familie og venner skal hygge sig sammen og få ny viden om deres nærområder,” siger Birgit Berggrein, der er projektleder for Randers Cykelby. Om turen * Turen begynder ved Kristrup kirke søndag den 8. september klokken 10. Turen varer to timer.
|