Byrådets rene hænder?Søndag 9. december 2018 kl. 21:44
Jeg er ikke helt klar over hvor mange, der har vasket hænder ganske grundigt den sidste uges tid i plejehjemssagen, men jeg har en fornemmelse af, at det er temmelig mange. I al fald er en tilbagevendende oplysning, at det slet ikke var/er meningen, at de to plejehjem skulle lukkes! Hvorfor i alverden kunne det ikke have været sagt meget tidligere? Hvorfor var det nødvendigt på den måde at "true" beboerne? Jeg forstår det ganske enkelt ikke. Hvorfor skulle der borgermøder og underskriftsindsamlinger til? F.eks. siger Henning Jensen Nyhuus noget i retning af, at man ikke skulle have ladet Kasper Fuhr, Velfærdlisten, være drivkraften bag initiativerne, for han er kun ude på ballade! Jamen, jamen, Nyhuus. Uden Kasper Fuhr havde flertallet i byrådet blot tromlet lukningerne igennem. Derfor stor ros og tak til Kasper Fuhr for sammen med Velfærdslisten at lave et stort medmenneskeligt arbejde. I det hele taget er det kendetegnende for Kasper Fuhr at tage udgangspunkt i mennesker. Utrætteligt arbejder han videre, men han "får aldrig vedtaget noget", siges der fra flere sider. Jeg vil gerne udforme det noget anderledes: Han må ikke få gennemført noget. Det er en skam, for kendsgerningerne er faktisk, at Kasper Fuhr og de andre "nede i svinget" eller "nede i hjørnet", som de nedsættende omtales, er i besiddelse af de bedste hjerner i Randers Byråd. Derfor håber jeg også, at Kasper Fuhr og "svinget" fortsætter arbejdet for en bedre og mere menneskelig Randers Kommune. * Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her. * Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
|