Butikstyv vendte retur og blev anholdt

112
Onsdag 22. januar 2020 kl. 14:00

Butikstyv vendte retur og blev anholdt


Østjyllands Politi blev tirsdag kl. 16.38 kaldt til Rema1000 på Udbyhøjvej i Randers NØ, hvor personalet havde tilbageholdt en mand, der tidligere havde stjålet fra butikken.

Personalet havde genkendt manden, som værende identisk med den mand, der den 8. januar havde været inde i butikken, hvor han havde taget en oksesteg, puttet den i bukserne og var gået igennem kassen uden at betale. Da manden nu igen var i butikken blev han tilbageholdt, indtil politiet ankom. Den 64-årige mand blev anholdt og sigtet for butikstyveri.

Da han er udenlandsk statsborger fik han en straksbøde på 1000 kroner.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.