Blottede sig foran kvindeØstjyllandidagLørdag 27. maj 2023 kl. 16:00 ![]()
En 26-årig kvinde ringede torsdag kl. 13.00 til politiet og fortalte, at en mand havde blottet sig foran hende, da hun havde været ude at gå tur med sin hund i Holmstrup Mark Hundeskov i Aarhus V. Ifølge kvindens forklaring stod manden i et buskads ud til stien med bukserne nede om benene, mens han onanerede foran hende. Kvinden skyndte sig væk fra stedet og ringede lidt efter til politiet, som søgte i området efter manden. Det lykkedes dog ikke at finde frem til ham. Manden beskrives som: • Mørk i huden • Ca. 25-30 år • Ca. 180-185 cm • Iført en mørk hættetrøje med hvidt logo • Bar på plasticpose fra Bilka Har du oplysninger i sagen, kan du kontakte Østjyllands Politi på tlf. 114.
|