Blev beluret i solcenter på Mariagervej

Randers
Mandag 10. maj 2021 kl. 13:00

Blev beluret i solcenter på Mariagervej
Foto: Lars Aar


.
Søndag kl. 21.06 fik Østjyllands Politi en henvendelse fra en 36-årig kvinde, der befandt sig i et solcenter på Mariagervej i Randers NV.

Da hun var gået ud af solariet uden tøj på, så hun en mand med mørkt hår, der stod og kiggede ned på hende over en skillevæg til rummet ved siden af.

Kvinden var sikker på, at manden fortsat var på stedet, idet hendes veninde stod udenfor og ventede på hende og derfor vidste, at der ikke var gået nogen personer ud fra solcenteret.

Der blev sendt en patrulje til stedet, hvor betjentene fik fat i den 29-årige mand, der blev sigtet for blufærdighedskrænkelse ved beluring.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.