Bilka inviterer til festlig MusikbilbankoForsideFredag 9. august 2019 kl. 11:00 Oplev Bilkas populære bilbanko med et musikalsk tvist tirsdag d. 20. til torsdag d. 22. august kl. 18.00-22.00 på Bilkas parkeringsarealer rundt omkring i landet. Er du klar til en fest... i din bil? I august har Bilkas kunder mulighed for at afprøve det nye "Car'aoke". Bilka holder nemlig gratis Musikbilbanko fra tirsdag d. 20. til torsdag d. 22. august kl. 18.00-22.00. Både børn og voksne kan se frem til en hyggelig og festlig aften, hvor der er spændende præmier på højkant. - Vi tror, at folk får en fest. Der bliver med sikkerhed sunget med og danset i bilerne! Konceptet er lige så tosset, som vi godt kan lide det, og derfor glæder vi os til at introducere alle vores kunder for det nye og festlige Musikbilbanko, fortæller Bilkas eventansvarlige, Nicki Stougaard. Ved check-in får alle tilmeldte både bankoplader og info om den radiofrekvens, bilradioen skal indstilles på. I stedet for nummeropråb, afspilles bidder af kendte musiknumre via radiofrekvensen, som skal krydses af på bankopladen. Deltagerne kan forvente alt fra Nik & Jays kæmpehit Lækker! til Birthe Kjærs klassiker Den knaldrøde gummibåd, og er man så heldig at få banko, dytter man og blinker med billygterne. Flotte præmier til vinderne Bilkas bilbanko har tidligere været en stor succes med masser af præmier til store og små. Denne gang er hovedpræmien det populære Instax LiPlay kamera og en Instax SP2 printer til en samlet værdi à 2198 kr. - Vi har mange loyale bilbanko-fans, fordi det er så sjovt at være med. Til Musikbilbanko anbefaler vi derfor også, at folk tilmelder sig i god tid, siger Nicki Stougaard. Tilmeldingen til Bilkas festlige Musikbilbanko åbner fredag d. 9. august og foregår online på Bilkas hjemmeside. Tidsplan for spillet Kl. 18.00-19.00: Deltagere ankommer og parkerer bilerne på parkeringsområdet Kl. 19.00-19.30: Deltagere får udleveret bankoplader og information om radiofrekvensen Kl. 20.00-22.00: Musikbilbanko Musikbilbanko kommer til følgende byer Tirsdag d. 20. august: Odense Esbjerg Skalborg Hundige Horsens Randers Tilmelding til Musikbilbanko åbner d. 9 august kl. 09.00 på https://www.bilka.dk/caraoke
|