Bil endte på taget - Bilist havde drukket mere end det tilladte112Onsdag 16. september 2020 kl. 14:00 Natten til onsdag kl. 01.52 skete der et færdselsuheld på Grovebakkevej i Randers NV. En 21-årig mandlig bilist kom kørende ad Grovebakkevej, da han påkørte et autoværn, hvorefter bilen endte på taget. Den 21-årige mand forklarede selv, at en hjort pludselig var løbet ud på vejen, hvorfor han havde forsøgt at undvige, men mistede herredømmet over bilen. Det viste sig, at manden havde drukket mere end det tilladte, og han blev derfor sigtet for spirituskørsel. Hverken han eller de to passager i bilen kom umiddelbart til skade ved uheldet. Føreren blev dog kørt til tjek på skadestuen.
|