Anholdt ved Randers Regnskov natten til fredag

Randers
Lørdag 28. januar 2023 kl. 06:00

Anholdt ved Randers Regnskov natten til fredag

.
Brød ind i bil og blev anholdt på fersk gerning

En kvik borger kontaktede natten til fredag kl. 02.02 politiet, da han hørte en bilalarm og så en person rode rundt i en bil, der holdt foran Randers Regnskov.

Kort efter ankom en patrulje til stedet, og de tog en 33-årig mand på fersk gerning i færd med at gennemrode bilen, der havde fået knust en rude. På jorden ved siden af bilen stod en værktøjskasse, som var taget fra køretøjet.

Den 33-årige blev anholdt og sigtet for tyveri fra bil. Han kunne umiddelbart ikke kobles sammen andre indbrud i biler, og han blev efter afhøringen løsladt. Den 33-årige har ikke forbindelse til de fem mænd, der blev anholdt i en anden sag natten til fredag.


© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.