Aggressiv passager blev sat af i Aarhus Lufthavn

112
Mandag 19. august 2019 kl. 12:00

Aggressiv passager blev sat af i Aarhus Lufthavn

Et fly på vej fra Dublin til Riga måtte søndag kl. 19.49 lande i Aarhus
Lufthavn, da en 37-årig mandlig passager fra Litauen skabte så meget uro, at kaptajnen ville have ham ud. Ifølge vidner skubbede den 37-årige personalet ombord på flyet og nægtede konsekvent at følge deres anvisninger.

En patrulje fra Østjyllands Politi kørte til lufthavnen, hvor de anholdt den særdeles berusede 37-årige mand. Han er foreløbigt sigtet for at forstyrre den offentlige orden. Han kan derudover se frem til et større erstatningskrav fra flyselskabet.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.