Afvarsling vedr. brand i Galten

Østjyllandidag
Tirsdag 26. oktober 2021 kl. 18:56

Afvarsling vedr. brand i Galten

.
Afvarsling vedr branden i Galten - folk i området kan færdes frit igen


Dette er en beredskabsmeddelelse fra Sydøstjylland Politi.

Branden på Frichsvej 35, 8680 Galten er nu under kontrol og udvikler ikke længere sundhedsskadelig røg. Derfor ophæves den tidligere varsling.

Personer i det berørte område kan igen gå uden for.


------------------------------------------------------------------------------
Brand i Galten med kraftig udvikling af røg

Beredskabsmeddelelse: Brand i Galten

Beboere nær branden i Galten skal gå inden døre og lukke døre og vinduer

Dette er en opfølgende beredskabsmeddelelse fra Sydøstjyllands Politi.

Der udbrød kl. 14.00 brand i fabrik på Frichsvej 35, 8464 Galten.

Branden er endnu ikke under kontrol, og den udvikler kraftig røg som er sundhedsskadelig ved indånding.

Beboerne i øst for branden nærmere defineret øst for Østergårdsvej i Galten og med østlig begrænsning på Frøkjærvej i Skovby, skal gå inden døre, og lukke døre og vinduer og evt. ventilation og søge information hos DR og TV2.

Hvis man føler ubehag, som følge af branden, skal man kontakte søge egen læge eller alternativt lægevagten.

Der opfordres til, hvis det er muligt, at viderebringe denne meddelelse til andre personer i området.

Politiet anmoder om, at alle holder sig på god afstand af brandstedet.

Det forventes, at branden vil være under kontrol og at varslingen kan ophæves ca. kl. 22.00.

Kontakt kun politi eller alarmcentral i akutte tilfælde.

Der udsendes yderligere informationer via Danmarks Radio, TV2, på tekst-tv og politi.dk.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.