Ældre kvinde fik personligt besøg fra 'banken'

112
Onsdag 24. februar 2021 kl. 14:00

Ældre kvinde fik personligt besøg fra 'banken'
Arkiv billede


Tirsdag ved 16.30-tiden fik en 88-årig kvinde besøg af en mand på sin bopæl på Rundhøj Allé i Højbjerg.

Manden oplyste, at han kom fra banken, og blot ville hjælpe kvinden, idet hun skulle have nyt dankort. Manden bad kvinden om at give sit nuværende dankort til ham, hvilket hun gjorde, hvorefter manden var gået igen.

Først da den 88-årige kvinde senere på dagen talte med sin hjemmehjælper om besøget fra banken, stod det klart for hende, at hun var blevet udsat for et tricktyveri. Hjemmehjælperen kontaktede straks kvindens bank for at spærre kortet, men da var det allerede blevet misbrugt til at hæve penge.

Østjyllands Politi vil på det kraftigste advare imod, at man udleverer kort eller nogen former for personlige oplysninger til andre.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.