57-årig mand afgået ved døden i færdselsuheld ved Følle

112
Tirsdag 22. oktober 2019 kl. 14:00

57-årig mand afgået ved døden i færdselsuheld ved Følle

Mandag kl. 13.29 skete der et alvorligt færdselsuheld på Århusvej ved Følle,
hvor to biler, ført af henholdsvis en 57-årig mand og en 41-årig kvinde, stødte frontalt sammen. Som følge af uheldet er den 57-årige mandlige bilist afgået ved døden. De pårørende er underrettet. Den 41-årige kvindelige bilist har blandt andet fået benbrud, men er ikke i kritisk tilstand.

I forbindelse med uheldet var Århusvej spærret mellem Ugelbølle og Følle nogle timer mandag eftermiddag. En bilinspektør skal nu undersøge den nærmere årsag til uheldet.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.