29 årig sigtet for vold mod ekskæreste

Randers
Torsdag 2. december 2021 kl. 17:00

29 årig sigtet for vold mod ekskæreste
Arkiv billede


Af Carina Kondrup

29 årig sigtet for vold mod ekskæreste

Østjyllands Politi fremstillede torsdag kl. 09.30 en 29-årig mand i grundlovsforhør i Retten i Randers.

Han sigtes for vold begået onsdag morgen mod sin 25-årige kvindelige ekskæreste i en lejlighed i Randers.

Ifølge sigtelsen slog den 29-årige bl.a. kvinden, tog hænderne om halsen på hende og kastede hende hen mod et bord. Kvinden kom umiddelbart ikke alvorligt til skade.

En patrulje kørte til stedet kort efter anmeldelsen om voldsepisoden, og den 29-årige blev anholdt i lejligheden.

Den 29 årige blev varetægtsfængslet frem til den 16. december. Han nægter sig skyldig i sigtelsen og kærede ikke kendelsen.



© Copyright 2022 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.