22-årig overfaldt på VestervoldRandersOnsdag 31. marts 2021 kl. 14:00 . Sigtet for overfald på gaden i Randers En patrulje kørte tidligt onsdag morgen omkring kl. 6.00 til Vestervold i Randers efter en anmeldelse om, at en mand havde overfaldet en anden mand med flere slag. Da betjentene kom frem, holdt to vidner fat i en 19-årig beruset mand, mens en 22-årig mand stod i nærheden og blødte fra nogle skader i ansigtet. Ifølge den 22-åriges forklaring havde den 19-årige hilst på ham på gaden, og da han hilste igen, var den 19-årige blevet aggressiv og truende. Flere vidner havde set den 19-årige slå den 22-årige flere gange i ansigtet, inden to mænd, der kom forbi, greb ind og tilbageholdt den 19-årige. Den 19-årige kunne ikke huske det store fra episoden, men han endte med at blive anholdt og sigtet for vold. Den 22-årige kom umiddelbart ikke alvorligt til skade.
|