13 og 9 års fængsel til far og søn for drab på 44-årig kvinde i Randers

Randers
Fredag 4. november 2022 kl. 09:00

13 og 9 års fængsel til far og søn for drab på 44-årig kvinde i Randers

Vestre Landsret har den 2. november 2022 afsagt dom i en nævningesag, hvor en nu 61-årig far og dennes nu 19-årige søn var tiltalt for i forening og under skærpende omstændigheder i hjemmet at have dræbt faderens hustru og sønnens mor ved adskillige knivstik i hoved, på halsen og på kroppen.

Drabet fandt sted i Randers den 17. september 2020.

Vestre Landsret har netop skærpet straffen til 13 og 9 års fængsel til far og søn for drabet.

Landsretten fandt, at drabet var særlig planlagt og havde baggrund i, at afdøde ikke var rettroende muslim.

De tiltalte blev endvidere som i byretten udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig.



© Copyright 2023 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.